Sjællandske Luftværnsregiment

 

SJÆLLANDSKE LUFTVÆRNSREGIMENT

(OMTALE AF REGIMENTSMÆRKE)

 

Mærkebeskrivelse:

En vinget brændende bombe smykket med kong Christian X’s kronede navnetræk lagt på 2 krydslagte luftværnspjecer om hvis bagstykke et skriftbånd med indskriften ”SUSPICITE CAELUM”.

 

Symbolik:

De 2 lange, slange kanonrør skal illudere som stiliserede luftværnskanonrør og dermed til regimentets virkemidler.

Den brændende bombe er et artillerisymbol og refererer dermed til enhedens tilhørsforhold til dette våben, hvorimod de tilføjede vinger understreger regimentets særlige funktion.

Det kronede navnetræk refererer til den konge, i hvis regeringstid enheden blev oprettet.

Den 28. juni 1982 bestemte Forsvarskommandoen, at personel, der forrettede tjeneste ved en luftværnsafdeling, ved faggruppe ”luftværn” ved Hærens Ildstøtteskole eller som luftværnsartilleriofficer ved nationale eller allierede operative stabe, som en særlig afmærkning til markering af denne funktion, på højre brystlommes springfold skulle bære afdelingsmærket for det tidligere Sjællandske Luftværnsregiment for det personels vedkommende, der havde Kongens Artilleriregiment som personelforvaltende myndighed.

Mærket, der betegnedes ”Kendetegn for Sjællandske Luftværn”, skulle bæres uden underlag, hvorved disse samt anvendelsen af tjenestestedsmærket bortfald.

 

 

Enhedshistorie:

1.april 1923 oprettedes ”Kystartilleribataillonen” bestående af 5 liniekompagnier, af hvilke det ene (1.) blev udrustet som ”Luftforsvarskompagni”, og 2 reservekompagnier.

1. november 1923 oprettedes 10. Artilleriafdeling som tung reserveafdeling under 1. Feltartilleriregiment på 1.-3. Batteri.

1. november 1932 oprettedes 10. Artilleriafdeling som ”Luftværnsafdeling” på 1.-8. Batteri á 4 kanoner under Generalkommandoen ved overflytning af størstedelen af Kystartilleriets officerer og officianter samt af årgangene 1913-1921, men tilsyneladende ikke ved nogen direkte overførsel af enkadrerede batterier, hvorfor en hævdelse af nedstamning fra Kystartilleriet (og via dette tilbage til Fæstningsartilleriet) ikke kan betragtes som holdbar.

1. november 1937 oprettedes LUFTVÆRNSREGIMENTET på 10. Artilleriafdeling med 1.-3. Batteri; 13 Artilleriafdeling med 1.-3. Batteri; tidligere 10. Artilleriafdelings 4.-6. Batteri og 14. Artilleriafdeling med 1.-3. Batteri: tidligere 10. Artilleriafdelings 7. og 8. Batteri samt et nyoprettet Batteri.

10. september 1938 OPRETTES ”Sønderjysk Luftforsvars kommando” af et batteri fra hver af de tre afdelinger.

1. november 1951 formeredes SJÆLLANDSKE LUFTVÆRNSREGIMENT på 1. Luftværnsafdeling; tidligere 10. Artilleriafdeling; 12. Luftværnsafdeling, der skulle nyoprettes senere; 13. Luftværnsafdeling; tidligere 13. Artilleriafdeling.

1. maj 1952 nyoprettedes 10. Luftværnsafdeling, idet oprettelsen af 12. Luftværnsafdeling bortfaldt.

I 1957/58 formeredes 21. Luftværnsafdeling (ved dublering af 1. Luftværnsafdeling), der som mobiliseringsenhed kun var formeret ved genindkaldelser, og som skulle varetage kanonluftforsvaret af Flyvestation Værløse.

15. juni 1959 overgik alt personel fra 10. Luftværnsafdeling til 13. Luftværnsafdeling, idet 10. Luftværnsafdeling blev Nike-afdeling med nyuddannede personel.

2. juli 1962 overførtes 10. Luftværnsafdeling til flyvevåbnet som ”Luftværnsgruppen” med eskadrillerne 531-534 og udgik herved af regimentet.

1. september 1970 ophævedes Sjællandske Luftværnsregiment og blev indlemmet i Kronens Artilleriregiment, hvorved 1. og 13. Luftværnsafdeling bevaredes som luftværnsenheder med hidtidige navne.   

Afdelingsvåben:

11. marts 1953 godkendte Forsvarsministeriet en farvelagt gengivelse af Sjællandske Luftværnsregiments skjoldlagte afdelingsmærke, betegnet afdelingsvåbnet, der blev beskrevet som:

”I skjold delt af karmoisin og blåt 2 krydsede sølv-luftværnskanonrør, hvorpå sort bombe med guldflamme og guldvinger. Derpå Christian X’s navnetræk, hvorover guld-krone med purpur kalot. Over skjoldet guldbånd med karmoisin indskrift: SUSPICITE CAELUM”.

Skjoldfarverne refererer til artilleriets gamle uniformfarve (blå) og til våbenfarven (karmoisin).  

Valgsprog:

SUSPICITE CAELUM (sku/spejd mod himlen)

Konstrueret i forbindelse med udformningen af afdelingsmærket.

Antaget af regimentet i forbindelse med mærkets anlæggelse 1. november 1951.

Farver:

Karmoisinrød-blå

March:

Kai Møller: ”Luftværnsregimentets honnørmarch”.

Hornsignal:

Lave en kopi af noderne

Billeder:

Erik Henningsen: Mysunde 1864 (Christianborg)

Otto Bache: Kong Christian IX’s Besøg i Skanse II den 22. marts 1864 (Amalienborg).

Mindedage:

2. februar 1864 - Kampen ved Mysunde.

18. april 1864 - Stormen på Dybbøl.

17. oktober 1863 - Fæstningskompagniernes oprettelsesdag.

1. november 1951 - Regimentets oprettelsesdag.

4. december - Sct. Barbara.

Tilføjelse af webmaster John Martin Christiansen (Chris)

Den 1. september 1970 blev Sjællandske Luftværnsregiment og Kronens Artilleriregiment sammenlagt under sidstnævntes navn, og mærket blev fra denne dato kun båret af personel tjenstgørende ved egentlige luftværnsenheder, indtil Forsvarskommandoen med skrivelse af 28. juni 1982 bestemte, at mærket fra 1. august 1982 kun skulle bæres som særlig afmærkning for luftværnsartillerister, anbragt på højre brystlomme uden underlag.

Mærket har derved skiftet karakter til at være en  mellemting mellem tjenestestedsmærke og udmærkelsestegn.