Jubilæum

Hærens Officersskoles
150 års jubilæum

 

Den 4. maj 2018

TIL ALLE UDDANNET PÅ HÆRENS OFFICERSSKOLE - fra aktive premierløjtnanter til pensionerede generaler - og lærerstaben til enhver tid.


Du inviteres hermed til parade fredag den 4. maj kl. 14.00 i anledning Hærens Officersskoles 150 årsdag overværet af Hendes Majestæt Dronningen – og efterfulgt af paraden er der reception og af et særligt program ledet af skolens chef og kadetkorpset.

 

Baggrund for arrangementet og detaljeret program er indsat under nedenstående praktiske information.

 

Tid: Fredag den 4. maj kl. 14, Sted: Hærens Officersskole

Påklædning: Tjenstgørende: M/69 med sabel og medaljer og hvide handsker,

Ikke-tjenstgørende og pensionister: Jakke og slips.
Parkering er ikke mulig.


 

Om arrangementet udtaler chefen for Hærens Officersskole, oberst Nicolas T. Veicherts:
 

"I 150 år er Hærens linjeofficerer blevet uddannet på Hærens Officersskole, heraf de seneste 149 år på Frederiksberg Slot. Det er i sig selv værd at glædes over og fejre, men der er i hele officerskorpset – fra yngste aktive premierløjtnant til ældste pensionerede general – god grund til at holde sig selv og sine omgivelser orienteret om officersuddannelsens udvikling.

 

Efter at krigsindsatserne i Afghanistan og Irak de sidste 15 år har præget officersuddannelsen begyndte nemlig for få år siden en større reformproces af uddannelsen, der blandt andet har ført til ny ansættelsesformer og kortere uddannelseslængde. Det har en vakt en debat – der sammen med den debat om korpsånd, der fulgte Hærens Officersskoles mulige flytning (der dog ikke blev til noget), har fyldt meget i Hæren.

SÅ – udover at fejre skolens 150 årsdag – er der god grund til at udøve en god omgang ”føring ved selvsyn” og selv komme forbi og få viden om skolens opgaver, møde Kadetkorpset, og ikke mindst forny kontakten til gamle kammerater. Og brug gerne denne anledning til at samle din gamle klasse – og få taget et nyt holdfoto på trappen"!


Program:

13.30 Seneste ankomst til paraden

14.00 Paraden formeret, Hendes Majestæt Dronningen ankommer, inspektion, taler

14.30 Reception med deltagelse af Hendes Majestæt Dronningen

16.00 Introduktion af det særlige program ved chefen for Hærens Officersskole

16.10 Gæstetale

16.30 Orientering om Hærens Officersskole og officersuddannelsen ved skolens chef og Kadetkorpset samt rundvisning på skolen. 

18.30 Sandwiches i Messen i Vestre Dagligstuer samt premiere på “Hærens Officersskoles Gin”.

19.30 Den formelle del af arrangementet slutter med Tappenstreg, Kadetkælderen åbner.

--

20.00 Der tændes lys i samtlige Frederiksberg Slots vinduer og på flagaltanen i anledning af Frihedsaftenen, den 4. maj.


Tilmelding:


Tilmelding via http://danishdefence.dk/ho-jubilæum,. Arrangementet koster 150 kr. som skal betales ved tilmelding via bankoverførsel til reg.nr.: 6610, kontonummer: 2206143. En mobile pay løsning forventes endvidere at være klar inden påske. Husk at skrive ”JUBI”, navn og årgang på indbetalingen. 
Bemærk, at deltagelse ikke kan godskrives som tjeneste.


Hærens Officersskoles Gin:
 

I anledning af Hærens Officersskoles 150 års jubilæum introduceres på dagen Hærens Officersskoles Gin, der er produceret af Hammer & Søn under Frederiksberg Rådhus og smagt til med urter fra Frederiksberg Have af ginkender og løjtnant i skolens kadetkorps Mikkel Østerby. Der produceres et mindre antal nummererede flasker, som ved reservation sælges for 250 kr. stykket. Normalprisen forventes at blive 299 kr.


Kontaktperson:

Overassistent Helle Skyggebjerg
Hærens Officersskole
Mobil: 728 17771
E-mail: fak-ho-gse02@mil.dk


 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.04 | 22:57

ja der er vores væk jeg har prøvet på at finde vores men det er ikke løkkes så hvis der er en som kan hjælpe så ville det være dejlig hilsen Svend årgang 1970

...
30.03 | 19:17

Ja den kommer nok snart har ikke modtaget den

...
21.03 | 13:48

Du skal se på undersidene for at se mere.

...
21.03 | 12:30

Der er ikke mange oplysninger hva?

...
Du kan lide denne side